Halden

Blasonering

Blason

Fra Norsk Folke-Kalender for 1854

Enhver Normand, der kjender Noget til ſit Fædrelands Hiſtorie, veed hvorledes det lille ubefæſtede Strandſted Halden modtog Svenſkerne ved deres Indfald i Landet i Aaret 1658. Peder Olufſøn Nordmand og hans Broder Nils Normand, Præst til Id, glemmes ligeſaa lidt ſom deres Medborgeres kjække Færd. 1659 og 60 var Harald Stake atter med ſine Svenſker for den da lidt befæſtede By; men maatte paany gjøre omkring og drage bort; thi Tønnes Huitfeldt og Haldenſerne havde ei heller da Bolig for Landets Fiender. Til Belønning for dette hæderlige Forhold gav Kong Frederik d. 3die „den tapre Afkrog Halden“ Kjøbstads Friheder og Navnet Frederikshald ved kongelig Forordning af 10de April 1665. „Paa ſamme Tid,“ ſiger Capitain E. Hoff i ſin Beſkrivelſe over Frederikshald*), „blev og Byen forundt ſit velfortjente talende Vaaben, nemlig: en i fuldt Harniſk væbnet Mand, ſtaaende paa et Bjerg eller en Klippe med et blottet Slagſværd i Haanden.“

Under dette Banner ſamledes Frederikshalds Borgere 1716, og man tør nok med Sikkerhed antage, at de Minder, der knyttede ſig til det, fyldte deres Sjæle med ædel Attraa efter at ligne deres forevigede Fædre. Og ſandelig Peder og Hans Kolbjørnſøn og deres Medborgere ſtrede under dette Banner ſine Fædre værdige. Betydningen af et uplettet Skjoldemærke har aldrig ſtaaet klarere for nogen Ridder end for disſe Tappre. Synet af det opflammede dem til et Borgerſind og en Fædrelandskjærlighed, der med Glæde lod dem opoffre Alt. Men Hiſtorien har heller intet ſtoltere Banner at fortælle om end det, der vaiede paa Ruinerne af den By, der „trodſed Carls gjentagne Torden og tændte Lynet til hans Fald.“ Og glandſen af dette uplettede Banner lyste for Frederikshaldenſerne i de mørke Decembernætter 1718, og lode dem da paany med ſamme uſvigelig Troskab opfylde de tungeſte Pligter for et elſket Fødeſteds Hæder og Uafhængighed.

Gid hver By i vort Fædreland havde et Banner, der om end ei døbt i ſaa haarde Lidelſer, dog eiede Magt til ſaaledes i Prøvens Stund at ſtille Borgerne Pligten for Øie, at de, om det krævedes, kunde gjøre lignende Opoffrelſer for Fædrelandet!

Valgſproget: „Gud med os“ eller „Gud er med os“ — begge findes — er optaget ſenere, førſte Gang 1732; hvorimod Aarstallet 1665 ſtedſe har været anbragt i Sigillet.

*) See topographiſk Journal for Norge 5te Hefte Side 31.

An­non­ser

Kontakt

temp-onis@coq.no